2026-11-05 10:00

Rundvisning i det tidligere statsfængsel Vridsløselille

Sidste chance for en unik rundvisning i det tidligere Statsfængsel i Vridsløselille (Dér hvor Egon Olsen går ud af porten…)

Det gamle fængsel fra 1859 blev endegyldigt lukket som fængsel i 2018. Det skal nu gennemgribende renoveres og laves om til boliger.

Vi har nu fået en enestående mulighed for en rundvisning i fængslet ved fængselsbetjente, som har arbejdet i fængslet frem til lukningen.

Der er mange historier og skæbner forbundet til stedet, som vi helt sikkert får fortalt om undervejs. Helle Kjær, næstformand i Blixen Klub Holbæk, var selv ansat som betjent på fængslet i mere end 25 år og deltog også i lukningen.

Efter rundvisningen vil der være mulighed for at spise frokost  (selvbetalt) på nærliggende restaurant. Giv gerne besked om du ønsker at deltage i frokost, når du tilmelder dig.

Der er også mulighed for parkering på området. Der går S-tog til Albertslund.

Rundvisning koster kr.165,-

 

Tilmelding via link i invitation

Vridsløselille Fængsel

Fængselsvej 39, 2620 Albertslund

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub Holbæk ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub Holbæk's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt. OBS hvis du mangler svar på din henvendelse, er det en god ide at tjekke om det evt er gået i din SPAM mail.